Socialepædagogisk indsats

Indsatsen tager sit afsæt i at anerkende det enkelte individ. Ved hjælp af bl.a. neuropædagogiske strategier, forsøger vi at kompensere for specielle handicap, for derved at give den enkelte størst muligt kompetence, handlefrihed og ansvar for eget liv, med alt hvad dette indebærer. På Nørrevang er der konstant personaledækning. Fra 22 - 06 er der sovende nattevagt.

 

På Nørrevang er den enkelte beboer i centrum og der arbejdes ud fra individuelle hensyn.

 

Vi vægter selv/medbestemmelse højt. På beboer møderne trænes det at deltage i møder og at få indflydelse på fælles beslutninger. Der arbejdes med evnen til selvstændighed og lyst og vilje til at være medbestemmende.

 

Den enkelte er koblet på et kontaktteam, bestående af flere personaler. Hjemmevejlederne udarbejder skriftlige mål og delmål med/vedr. den enkelte, der anvendes til planlægning og evaluering af den socialpædagogiske indsats

 

Beboerne modtager generel støtte og vejledning, til at håndtere/ magte dagligdagen såsom hjælp til praktiske gøremål, indkøb, økonomi, følgeskab til div. konsultationer, selvbestemmelse og til udvikling af sociale kompetencer m.m.